Stevns Klint Besøgscenter

Opførelse af nyt besøgscenter, Stevns Klint Experience.

Besøgscenteret er opført i Boesdal Kalkbrud på Stevns, og er på ca. 1600 m2.

Projektet omfattede bl.a. in-situ støbning af en ca. 1.400 m2 stor bundplade i 400 mm tykkelse, in-situ støbning af ca. 540 m2 indv. betonvægge. Væggene er ca. 5 m høje og støbt i én etape.

Besøgscentret har en fantastisk placering tæt på klinten nedgravet i den nordøstlige ende i det tidligere kalkbrud i Boesdal, som indtil 1978 fungerede som et aktivt kalkbrud.

Bygherre Fonden Stevns Klint Besøgscenter har skabt et besøgscenter af meget høj arkitektonisk kvalitet, som danner rammen for en uforglemmelig oplevelse af klinten og historien om den globale katastrofe og starten på det liv, vi kender i dag.

Stevns Klint blev optaget som UNESCO Verdensarv i 2014, fordi det er det bedste sted i verden at se sporene fra den asteroide, der for 66 mio. år siden var medvirkende til at mere end 50% af alt liv på Jorden uddøde, også dinosaurerne.

Bygherre
Fonden Stevns Klint Besøgscenter

Totalrådgiver
Praksis Arkitekter Aps

Ingeniør
Henry Jensen A/S

Entrepriseform
Hovedentreprise

Entreprisesum
kr. 47.500.000,-

Byggeperiode
15. marts 2021 - 20. maj 2022

Andre referencer

  • Amager Ressourcecenter ARC I slutningen af 2020 indgik C.C. Brun aftale med I/S Amager Ressourcecenter (ARC) om opførelsen af et nyt og grønt…
  • DBI Opførelse af tilbygning med nye brandtestfaciliteter, kontor- og kursusfaciliteter Projektet omfattede bl.a. en 14 meter høj testhal til fx facadeelementer…

NYT PROJEKT?

Vi har altid tid og lyst til at høre om dit næste projekt.

 

Kontakt os på

Tlf. 57 64 64 64

Mail ccbrun@ccbrun.dk