Om C.C. Brun

C.C. Brun Entreprise A/S er en moderne entreprenørvirksomhed med en historie der rækker helt tilbage til 1947.

Virksomheden beskæftiger i gennemsnit ca. 70-90 medarbejdere, som udfører erhvervs-, institutions- og boligbyggerier samt renoveringer i hoved- og totalentrepriser på hele Sjælland. Endvidere udføres fagentrepriser indenfor alle former for byggeri.

Firmaet har hjemsted i Herlufmagle ved Næstved og har i dag egen produktion af jord-, kloak-, vej-, beton-, element-, tømrer-, snedker-, samt brolæggerarbejde.

C.C. Brun Entreprise A/S er en professionelt arbejdende virksomhed, som hele tiden forsøger at være på forkant med udviklingen i branchen. Virksomheden har det klare mål, at brugere af virksomhedens byggerier - fra kontorer og lagerbygninger til børnehaver og restauranter - har et godt indeklima og et godt arbejdsmiljø.