Børnehus i Birkerød

Opførelse af nyt børnehus i Birkerød

For Rudersdal Kommune er C.C. Brun i gang med opførelsen af et nyt børnehus i Birkerød. Børnehuset opføres i hovedentreprise med tidlig inddragelse.

Børnehuset er et dagtilbud for børn i førskolealderen i Rudersdal Kommune og er normeret til 160 (+20) børn og 40 voksne.

Grundens unikke beliggenhed og den skønne udsigt over naturen i området bliver en integreret del af børnehusets disponering og områdets karakter bliver bevaret i størst muligt omfang.

Børnehuset fordeler sig over knapt 2000 m2 bygning, fordelt på to etager, med tilhørende udeareal/-legeplads, skure samt for- og parkeringsplads.

Børnehuset er udformet som en vifte med tre hovedbygninger, som åbner sig mod landskabet og udsigten til det grønne. Mellem de tre fløje er to mindre fordelingsbygninger, som er dobbelthøje rum med glasfacader på begge sider, så naturen trækkes med helt ind i bygningen. Børnehuset bliver på denne måde nedskaleret i mindre overskuelige enheder, der hænger sammen og danner et ”det nære i det store” forløb gennem huset.

Med ønsket om at det nye børnehus får karakter af en skovbørnehave udføres bygningens konstruktion og facader af træ, som er særdeles bæredygtigt og CO2 besparende. Træ er desuden gedigent, robust og naturligt og kan tåle det daglige slid.
Facader, tag og dæk udføres i bæredygtige, præ-fabrikerede trækassetter.

Det nye Børnehus skal DGNB Guld certificeres.

Bygherre
Rudersdal Kommune

Arkitekt
BBP Arkitekter

Ingeniør
WSP Ingeniører

Entrepriseform
Hovedentreprise m. tidlig inddragelse

Entreprisesum
kr. 53.800.000,-

Byggeperiode
Oktober 2022 - december 2023

Andre referencer

  • DBI Opførelse af tilbygning med nye brandtestfaciliteter, kontor- og kursusfaciliteter Projektet omfattede bl.a. en 14 meter høj testhal til fx facadeelementer…
  • SOSU Skolen, Nykøbing F Tilbygning til SOSU skolen Nykøbing F C.C. Brun har udført en udvidelse og ombygning af SOSU skolen i Nykøbing F.…

NYT PROJEKT?

Vi har altid tid og lyst til at høre om dit næste projekt.

 

Kontakt os på

Tlf. 57 64 64 64

Mail ccbrun@ccbrun.dk