I fredags d. 3/9 stod der igen socialt samvær på programmet hos CCB. På en dejlig sensommerdag var alle CCB medarbejdere inviteret hjem på “Gården” til hygge og snak omkring en pølsevogn.
Samtidig benyttede vi lejligheden til at lykønske nogle af kollegaerne, som det pga. corona-restriktioner ikke har været muligt at fejre på sædvanlig vis. Lagerforvalter Jan Madsen og brolægger Lars Nielsen har begge fejret 25-års jubilæum hos CCB i 2021 og Mette Pedersen og formand Kim Rehne Pedersen har begge fejret rund fødselsdag under corona nedlukningen. Formand John Christensen, som har valgt at gå på en velfortjent pension, fik også en stor tak for sin indsats med på vejen.